index
int64 23
854
| year
stringclasses 26
values | author
stringclasses 60
values | work
stringclasses 64
values | text
stringlengths 98
1.22k
| full_title
stringclasses 64
values |
|---|---|---|---|---|---|
30 | 1899 | MadsenJ | KomtesseFlory | jeg troede saa bestemt , at I sad oppe i Skolestuen “ Ministeren saa lige saa forundret paa dem som Lissy , og skulde lige til at sende dem op igen , da Komtessen lagde Haanden paa Margarets Skulder og sagde : „ Hvad hedder du , min lille Pige “ „ Margaret “ sagde hun og glemte straks at være undselig For Margaret var nu engang født Verdensdame , og genvandt altid meget hurtig Fatningen , naar hun en Gang imellem var saa uheldig at miste den „ Jeg hedder Margaret , og min Søster der hedder Flory Cécil Maria Julie “ Nu havde Flory altid hadet sit sidste Navn og rødmede derfor endnu dybere , da Margaret , Gud maa vide hvorfor nævnede det | MadsenJ - KomtesseFlory |
200 | 1894 | Bergstroem | Vendepunkter | » « Ja — kunde De ikke — jeg mener , har De nogen Anelse om , hvordan jeg er kommen i Seng i Nat Blev jeg transporteret op af nogen , eller gik jeg op af mig selv — For Fanden , forstaar De ikke , hvad jeg mener Har jeg været døddrukken — eller er det Løgn altsammen » Men Pigen udstødte et Hvin og forsvandt skyndsomst ned ad Trapperne Stakkels Pige , hun ansaa mig vist for gal Hvordan i al Verden skulde jeg saa komme til Klarhed Kroværten var ikke hjemme , og Pigerne flygtede naturligvis for mig , hvis jeg vilde nærme mig dem igen Jeg begyndte at blive underlig | Bergstroem - Vendepunkter |
745 | 1877 | Budde | FraLoemmelalderen | Svane , idet han saaledes roste den , af den skulde berede ham en uendeligt større Skuffelse og pludselig saa Legen til af slaa over i Smertens Alvør Else var bleven valgt til Borgens første Prinsesse og stod med nedslagne Øjne midt i Kredsen med den uheldsvangre lille Kurv , som Legen fordrede , i sin Haand Villieløs havde hun ladet sig føre derind og stod der , saa sælsomt fremmed midt i al den muntre Larm , der lød omkring hende , føm var hun langt , langt børte fra den Hun var i et fortryllel Land , hvor Skyggerne legede forvirrende omkring hende , og hun turde ikke tænke paa , hvad der skulde stige op af dem : Fryd eller Taarer , Haab eller Fortvivlelse | Budde - FraLoemmelalderen |
488 | 1896 | EwaldHF | LidenKirsten | “ sagde Erik idet han vendte sig mod de andre Svende Men smukt roligt som om der intet var paa Færde Hold eder nær til mig og gør i et og alt som jeg “ Da de kom nærmere til Stedet hvor Rytterne holdt saa Erik at Esbern havde gættet rigtig Midt paa Vejen holdt Albert Mus Jørgen Høg og Niels Kaas og bag dem ni Svende som spærrede Vejen Et Par af dem vare godt væbnede men Resten kun Tjenestekarle med Knipler og de red paa usadlede Heste Straks da Erik saa Niels Kaas blev Sagen ham klar Nu randt det ham nemlig i Hu at han da han red fra Frøslevgaard havde set Niels Kaas og Broder Jakob staa i Abildgaarden fordybede i Samtale | EwaldHF - LidenKirsten |
421 | 1896 | Pontoppidan | Hoejsang | og navnlig meget religiøs , saa “ Hun standsede mig med et mørkt Blik under sine rynkede Bryn , — og jeg vovede ikke at fortsætte Vi sad et lille Øjeblik tavse „ Men jeg hader Præsterne , “ sagde hun derpaa stille men med et saa forbitret Eftertryk paa Ordene , at det formelig gik mig gennem Marv og Ben „ Hvorledes , Frue De “ „ Ja — men lad os tale om noget andet , “ afbrød hun mig hurtigt med en Kække nervøse Haandbevægelser „ Dette fører for vidt “ „ Men nu har De virkelig spændt min Nysgerrighed Dette er jo noget saa usædvanligt i vore Dage , at en Dame De maa sandelig ikke nægte mig en Forklaring | Pontoppidan - Hoejsang |
415 | 1874 | Mau | EnFormynder | „ Du bliver dog ikke syg , min Jolanta skal jeg blive hjemme hos Dig “ „ Nej , paa ingen Maade , jeg er rask nok Gaa kun , min Elskede — nu vil vi sige Dig Farvel Fiorella , giv Fader et langt , langt Kys “ Min lille Pige gjorde det — hun var saa smuk , saa sød og kjærlig , og det faldt mig svært at rive mig løs fra hende „ Farvel , min Husbond “ sagde Jolanta , idet hun omfavnede mig — „ Tak før de lyse Dage med Kjærlighed og Glæde Tak før Alt Du lod mig engang føle mig som i Paradis , men — lige Børn lege bedst | Mau - EnFormynder |
545 | 1885 | Hambro | Fremad | „ Min Søn skal fremad — høiere paa Straa , opad i det Samfundslag , hans Far er kommet fra , og han har Evner — ser du — efter mig , og de skal død og salte — naa ja , Gutten hører os skam ikke , de skal pokker snu mig tvinges til at anerkende ham , naar han engang vinder frem Bare fremad , fremad med ham , det er Veien du | Hambro - Fremad |
200 | 1894 | Bergstroem | Vendepunkter | — I Morgen skulde hun altsaa op og se hans Atelier Hvad skulde jeg i Morgen Ingenting Jeg kunde for den Sags Skyld gærne blive liggende hele Dagen Jeg havde ikke noget at staa op efter Det forfriskede at staa i det aabne Vindu Der var Foraar i Luften , Gaderne begyndte at tørre Nej , sikken en dejlig stor Stjærne til venstre om den høje Skorsten Den lyste mig lige ind i Ansigtet Nattehimlen straalede saa vidunderligt Det var for mig , som den blev fjærnere og fjærnere , og den lokkede og drog ligesom Vandet , naar man staar paa en Bro og stirrer ned Jeg tabte mig selv i dens svimlende Dyb og følte mig som en liden Prik i Uendeligheden | Bergstroem - Vendepunkter |
711 | 1870 | Korfitsen | EnSkibbruden | Denne Omstændighed havde dog ikke gjort ham til et Hældøre paa hans ældre Dage , og han var ikke af dem , der stadig føre Nutidens Daarlig hed i Munden med Henvisning til deres egen Ungdoms ualmindelige Dyd og gode Sæder , som det ellers saa ofte er Tilfældet med de Folk , der have været mindst dydige i deres unge Dage Naar en ældre Mand ikke længere formaaer at fængsle de unge Kvinder eller drikke en Flaske Vin uden at blive daarlig Dagen efter , glemmer han saa saare let , at han nogensinde har besiddet disse Fortrin | Korfitsen - EnSkibbruden |
822 | 1894 | Koeedt | EnFrihavn | Næppe havde Kjøbmanden lagt sig til at sove , før en Kusk i herskabelig Livré bad ham staa op og følge med Uden for Hotellet holdt en Landauer , som Kjøbmanden steg ind i Kusken greb Tøjlerne , og nu gik det i rask , men lydløs Fart gjennem Byens Gader ud til Herresædet Ved » Jægerhuset « gjorde Kusken holdt Kjøbmanden steg ud ; Parkens Port blev aabnet af usynlige Hænder , og Kjøbmanden fulgte ene , men dog ledet , de samme Stier , han var gaaet om Aftenen Natten var stille ; Maanen stod klart paa Himlen og kastede sit Sølvskær over Parken og Havet Ved Vejkanten stod blaa Blomster og drømmede mellem ranke Græsplanter med lange , bølgende Blade og funklende Kroner | Koeedt - EnFrihavn |
679 | 1880 | JacobsenJP | NielsLyhne | Stedet laa med Fagaden mod Fjorden , ikke ti Alen fra Vandet ; det var af et meget almindeligt Udseende , med Altan foroven og Veranda forneden , og havde en ung Have bag sig , hvis Træer ikke var meget tykkere end Spadsere- , stokke , men til Gjengjæld gik man saa fra Haven lige ud i en prægtig Bøgeskov med aabne Lyngpletter og side Kløfter mellem Hvidlersbakker Saadan var Fennimores nye Hjem , og en Stund var det saa lyst , som Lykke kunde gjøre det , for de var jo unge og forelskede , sunde og friske , og uden Bekymringer for deres Udkomme , det aandelige saa lidt som det legemlige | JacobsenJP - NielsLyhne |
596 | 1891 | Rode | Styrke | I hendes Hjem tør han ikke søge hende , dér var han saa nylig ; men dog gaar han derud , drevet af Længsel , den lange Vej til Rosen vænget for at stirre paa de oplyste Ruder , maaske se hendes Skygge glide hastig henover Gardinet Ikke andet Jo maaske Maaske bøjer hun sig ud af Vinduet og ser ham ( han ved godt , at det er umuligt i dette Mørke ) og kalder ham op Et lille Haab er der Men hvis der nu er mørkt og ingen hjemme Hvad saa Saa er der den saa tidt gentagne rastløse Vandring fra Kafé til Kafé , hvor Opvarterne ler bag hans Ryg Skulde hun ikke være dér , mon ikke dér Fra Kongens Nytorv til Dagmarteatret | Rode - Styrke |
822 | 1894 | Koeedt | EnFrihavn | « » Det er højst beklageligt , « skrev Bladet , at denne Affære rundt om i Landet bringer Ruin over mangfoldige Familjer , der næppe nogensinde har anet , at de med hele deres Formue var ansvarlige for Bankens Forpligtelser , selv om de kun sad inde med en eneste Aktie « » Ved med bankende Hjerte at undersøge Aktiens Ordlyd fandt jeg desværre Bladets Notits bekræftet , men endnu nærede jeg det Haab , at Betalingsstandsningen kunde være midlertidig , og at Underbalancen i hvert Tilfælde kun androg et mindre Beløb i Forhold til Bankens samlede Aktiekapital | Koeedt - EnFrihavn |
415 | 1874 | Mau | EnFormynder | „ Ja , hvis jeg kunde sælge det til En , der i Sandhed havde opfattet min Tanke og havde Hjærte før den , ellers ikke “ „ Til hvilken Pris “ spurgte Sigrid sagte og rødmende , før hun fandt det næsten profanerende at tale saaledes „ 800 Rd ; jeg kan ikke for mindre , thi det er et Kunstværk , og det skal ikke kastes hen , som om det ikke var det “ „ Jeg vilde gjerne kjøbe det , men jeg veed ikke , om jeg kan ; vilde De lade mig faa del jeg vilde væræ Dem saa taknemmelig | Mau - EnFormynder |
267 | 1898 | SkramA | Afkom | “ Han knytted sine smudsige , kortfingrede hænder , og vilde fare løs på hende , men hun stødte ham bort , og gik ilsomt nedover bagtrappen ind i kontoret , der lå bagved butikken , og hvor Ravn stod foran vinduet , med hænderne i bukselommerne , og stirred ud på den mørke , våde gårdsplads Da Andrea kom ind , vendte han sig , og veg tilbage , forskrækket over hendes fortvilede ansigt „ Grøn er deroppe , “ havde Andrea fåt fremstammet „ Han har sagt meg , ka Du vil “ „ Ja , jeg ved det , “ havde Ravn svaret | SkramA - Afkom |
97 | 1899 | HansenJ | Neropolis | « Silvanus kastede Hovedet tilbage og pegte mod Døren » Ikke dette hovne Ansigtsudtryk — De maa huske paa , at De er en slank , græsk Yngling med blide , drømmende Øjne Desuden er De forelsket i den Kvinde , der sidder foran Dem De handler ikke ud fra saaret Forfængelighed , i hvert Fald kun til Dels « Junius Silvanus forsøgte sig med en ny Stilling Julia brast i Latter : » En melankolsk Romer beholder dog altid en vis Lighed med en sulten Panther « Silvanus forsøgte sig paany » Saaledes — det kan gaa an ; lidt Maaben er altid bedre end hovmodig Kulde Den illustrerer godt det ungdommelig uberørte hos Paris | HansenJ - Neropolis |
844 | 1888 | Kristofersen | VerdensHerre | Erik Norum så , at han havde sagt det hele Tiden , at Jon Ræstad maatte være skyldig , og det var ikke mange Dager siden , han sist havde sagt det til Byfogden Somme syntes Synd i Manden , andre i Familien , men flere i Kommunen , som nu havde Udsigt til at beholde hele Flokken paa Kassa i lange Tider Doktor Bæk , den unge Fattiglæge , overrasked samtlige ved at paastaa , at de fleste af Byens Borgere var medskyldig i Jon Ræstads Forbrydelse , forsaavidt han havde begaat nogen Sagfører Møller smilte overlegent og spurte fornemt om , hvortil Hr Doktoren støtted sin Anklage mod Byens Borgere | Kristofersen - VerdensHerre |
723 | 1889 | BruhnM | EtAegteskab | “ spurgte hun lidt efter „ Ja , hvad ellers “ Hun svarede ikke straks „ Du troede da vel ikke , jeg tænkte paa at knytte en anden Kvinde til min Skæbne Nej , Esther , paa dette Punkt ere alle mine Illusioner om Lykke bristede Vi to skulle nu arbejde sammen som et Par gode Kammerater , — vi have et fælles Maal for vort Liv Kan denne Tanke ikke gjøre os lykkelige , saa vil den dog i Tiden gjøre os til sunde og tilfredse Mennesker “ Krabbe kyssede Esther let paa Haanden og ;gik med et hurtigt Godnat ind i sit Værelse * * * Der var omtrent forløbet et Par Aar , siden Krabbes havde adopteret de tre Børn | BruhnM - EtAegteskab |
522 | 1897 | MadsenT | UnderKundskabensTrae | jeg kunde da selv faa friske op igjen det , jeg engang har lært Som Deser , egoismen fornegter sig ikke — Om det har hun ikke sagt et ord til mig endnu ialfald svarte Ask — Derimod kommer hun hjem og fortæller , at De ieftermiddag har underholdt hende med fruentimmerhistorier og vist hende liderlige billeder Jeg skjønner egentlig ikke , hvad sligt skal tjene til — For noget tøv svarte Jansen ærgerlig Han var iøvrigt bleven sprudt rød — Et par uskyldige historier og nogle billeder , som hun vil kunne se — jeg havde nær sagt — i ethvert butikvindu — Der er forskjel paa , hvad et pigebarn tilfældigvis ser i et butikvindu , og hvad hun bliver forevist af en veltalende mand | MadsenT - UnderKundskabensTrae |
614 | 1871 | MauT | Deodata | Men Doktoren , han sidder og taler med os som en af sine Lige , og hvad han siger , varmer saa godt , for vi kan mærke , det kommer lige ud af Hjertet , og saa seer han paa os med sine milde Øine Præsten siger , at vi stal „ bære vor Sorg med Taalmodighed og Hengivenhed i Guds Villie , og troe , at han lugter os , fordi det er godt for os ; “ men naar Doktoren siger , „ at lille Marie er gjemt i Jesu Favn , og at han tog hende op til Himlen af Kjærlighed til hende “ , saa er det meget trøsteligere , og det kan jeg meget bedre forstaae | MauT - Deodata |
723 | 1889 | BruhnM | EtAegteskab | — ja , jeg har ingen Ret til Deres Fortrolighed , hvis ikke min store Interesse for Dem kan give mig den — sig mig : hvad fremkaldte dette Udbrud af Bitterhed , der laa i Deres Ord , da De forleden Dag talte om Deres eget Ægteskab Er De ikke lykkelig De er ellers saa rolig og harmonisk , saa behersket og sikker paa Dem selv , men i det øjeblik slap De bort fra den Form , De ellers er hyllet i Jeg saa et Glimt af Deres inderste Væsen , der gjorde mig angest Er Deres Ægteskab allerede blevet et saadant — et saadant som jeg fordømmer Slæber De ogsaa Livet hen under Vanens Aag , saa kast Aaget | BruhnM - EtAegteskab |
63 | 1896 | KragT | AdaWilde | Vinen saa hun , Hatten , Sløret , de lange Hansker , den lette Duft i Stuen kjendte hun , den stærke Duft i Soveværelset , de to nøgne , de løse Klædningsstykker , som her laa henslængt over alt i den vildeste Uorden , endog paa Gulvet Hun havde snublet i en sort Kjole , hvis Silkeglans liun nu først rigtig saa Hun blev staaende Pludselig begyndte hendes Bryst at hæve sig og sænke sig , hendes Øjne lukked sig halvt , hendes Tænder blev sammenbidte , hendes fine Næsebor bævede , en ubetvingelig Vrede arbejded sig langsomt op i hende Hun knytted Hænderne og stod paa Sprang | KragT - AdaWilde |
614 | 1871 | MauT | Deodata | Pastor Hlervig og hans Hustru kom , og saaledes oprandt den Stund , Deodata nylig havde glædet sig til som til den lyseste og lykkeligste i sit Liv I den stille Stue , uden al ydre Høitidelighed , blev „ Maria Vågner “ optaget i den hellige Daab Stakkels lille Barn eller rettere : lykkelige , lille Barn hun naaede kun at faae Herrens Korsmærke for i det samme at bæres ind til hans Herlighed Saasnart Daaben var fuldbyrdet , kom endnu et frygteligt Anfald ; Doktor Herløvs Stemme lød sagte og sørgmodig : „ Jeg troer , det er det sidste | MauT - Deodata |
637 | 1888 | Gundesen | Tjoernekrat | Det , at hendes Udtalelser maaske havde fremkaldt noget , der laa hende selv uendelig fjærnt , noget urent , af hvad Art det saa var , værgede hun sig imod med en Ømtaalighed , der kun fattes af den , hos hvem den findes ; men det kom atter og atter igjen ; det var jo af Tanten blevet fremsat som noget selvfølgeligt Jo mere hun tænkte derpaa , des mere forvirrede Tankerne sig ind i mørke Grublerier , der kaldte noget haardt frem hos hende mod alt og alle , hun her var kommen i Berøring med Hun fik en stærk Fornemmelse af , at hun havde gaaet i Blinde , havde forvexlet omhyggelig indøvede Former med sand Virkelighed | Gundesen - Tjoernekrat |
711 | 1870 | Korfitsen | EnSkibbruden | Volmer var til at træffe igjen , hvis Nogen kom og spurgte efter ham Hans lille Arv var efterhaanden gaaet al Kjødets Gang , og for at leve maatte han derfor jevnligt skrive Artikler til Bladene eller hjælpe en Gipser og Ornamentskjærer med sit Talent | Korfitsen - EnSkibbruden |
110 | 1885 | MoellerO | ReformatorenFraGalilaea | Mod Nordvest hævede Charmel sine spidse Tinder mod Himlen , og dybt nede i Dalstrøget mod Nordost skimtedes et svagt lysende Punkt ; det var en Vig af den omtrent tusend Fod dybere liggende Chinereth Sø ikke langt fra det Sted , hvor Jarden Floden forlader denne for at strømme videre mod det døde Hav En halv Snes Mil • længere borte i Baggrunden knejsede Hermon med sine allerede den 'Gang temmelig tynde Cederskove , og dybt i Sydost anede man Jarden’s dybe Floddal Den vandrende stod et Øjeblik stille og saa’ sig om til alle Sider som for i fulde Drag at nyde Stedets storslaaede Skønhed og med en Kunstners spejdende Øje paa en Gang iagttage og beundre | MoellerO - ReformatorenFraGalilaea |
421 | 1896 | Pontoppidan | Hoejsang | sciolti udøser de deres Hjærter for hinanden , idet den blondes Tale bestandig er netop ligesaa blid og vemodig som den mørkes er djærv og livsfrisk Begge klager de over den prosaiske Tid , over den Ensomhed og Forladthed , hvori de paa Grund af Menneskenes Uforstand maa henleve deres Liv I en Art Vekselsang beretter de for hinanden overleverede Nymfe-Sagn fra deres ( ilde- mødres Dage , fra hine store , gamle Tider , da Menneskene endnu ejede Evnen til at gennemskue Tingenes Yderside og opfatte , hvad der lever og rører sig i Naturens hemmelighedsfulde Dyb ; da selv Guderne bejlede til de skønne Nymfers Gunst , og Skovene hver Sommernat genlød af Ungdommens glade Sange til deres Ære og Pris | Pontoppidan - Hoejsang |
346 | 1895 | Welding | EnUngPige | Skønt ikke et Træk i hendes Ansigt var , som det burde være , og skønt hun skar de særeste Grimacer , naar hun talte , saa at enhver , ved første Syn , maatte studse over hendes Udseende , kunde man dog ikke andet end holde af hende , naar man lærte hende nærmere at kende Fremfor alle i Pensionatet foretrak hun Julie Brun , en ung forældreløs Pige , som havde boet der i flere Aar For et Aars Tid siden havde hun taget Lærerindeexamen og underviste nu i forskellige Skoler I Pensionatet boede desuden en 5—6 unge Studenter foruden de to sidst ankomne og en Del ældre Damer , hvis Bestemmelse her i Livet kunde synes at være noget problematisk | Welding - EnUngPige |
267 | 1898 | SkramA | Afkom | Fra paraplyen , som han holdt foran sig som et skjold mod vinden , og som hvert øjeblik trued med at krænges , randt væden i strømme ned på hans skuldre , og drev ham om hals og øren De sparsomme gaslygter skin ned gule og døsige , i den af fugtighed mættede luft , og der var ikke mange mennesker på gaden Da han nåede Torvet , måtte han slå paraplyen ned Her blæste vind og vand i hvirvler omkring ham , og det var ham ikke længer muligt at styre den Han stak bogremmen ind under trøjeskjødet , og satte‘så i løb , foroverbøjet , tværs over Torvet , hen til onkel Julius’ hus | SkramA - Afkom |
110 | 1885 | MoellerO | ReformatorenFraGalilaea | Det var , som om han frygtede det Øjeblik , der ikke mere skulde opfyldes af hans Stemme alene „ Sé , Du min elskede , Du er dejlig og vort Leje „ er grønt Bjælkerne i vort Hus ere Cédre , og „ vort Loft er Cypresser « — Deres Væg var Klippen — deres Tag Himlen Og videre : „ Han fører mig til Vingaarden , og Kær„ lighed er hans- Banner over mig Ak jeg er syg af Elskov “ Ogsaa de følte deres Hjærter banke n lians venstre Haand er under mit Hoved ; „ hans højre omfavner mig “ Hun lagde næsten sin Kind op mod hans „ Jeg er min elskedes , og hans Hjærte er „ éne mit | MoellerO - ReformatorenFraGalilaea |
844 | 1888 | Kristofersen | VerdensHerre | Han havde forvirret Redaktør ølby med at sende ham Artikler om Fattigvæsen og Sundhedsvæsen , han havde offentlig udtalt Harme over Arbeidersamfundets Barmhjertighedsmøte og satiriseret over Velgjørenheds-Ballet , og han havde plaget Præsten og chikaneret Søster Birgitte med stadig at bistaa Kjærringerne med Klagemaal over Kosten paa Fattighuset , ja , han havde endog optraadt i selve Fattig-Kommissionen og spurt de ærværdige Herrer , om de sad der for at pine de stakkars Fattige Og i Løbet af et Par Maaneder havde han som Tilkjendegivelse af , at Byen vilde ha Fred , opnaad at miste sin private Praxis og endelig faa Opsigelse som Fattiglæge Saa sad han og læste Brevet fra Vennen „ ---------------Men med din Udflugt som vandrende Ridder og min diplomatiske Sendelse gik det skralt | Kristofersen - VerdensHerre |
712 | 1883 | Thorson | DenForlorneSoen | Men det vilde være ubegribeligt , at Hensigten saaledes kunde vikle sig ud af de blindt virkende Aarsagers Svøb , dersom den ikke havde været skjult med fra Begyndelsen af Hver lille Maskine , som sættes sammen af Mennesker , har sin bestemte Hensigt ; skulde det da vel kunne tænkes , at den store Verdensmaskine existerede og arbejdede uden Hensigt Vi ledes saaledes til Tanken om og Troen paa en Styrelse , i hvis Haand det , der synes at ødes og spildes , dog muligvis er godt gjemt „ Naa , det var rart , jeg traf Dig , kjære Otto , “ sagde Pastor Fuurbo ; „ har Du Tid “ „ Jo , “ svarede Otto | Thorson - DenForlorneSoen |
140 | 1882 | Colban | Thyra | Han havde hidtil blot levet for sin Kunst ; selv Verdenslivet i Paris havde blot interesseret ham som Kunstner Saa havde Moderens Død revet ham ud af Arbejdsrusen Rejsen , Fædrelandet , den halve Lediggang havde gjort Resten , han følte med et , at han var ung , og da var hun paa hans Vej Hun forsøgte at sove , men forfulgtes af to Billeder : af to hede Øjne , der lytte til en Sang , som ikke er hendes , og et bedrøvet Barneansigt Var det Kjærlighed , hun havde følt for Fredriks Søster Et bestemt Nej brød sig ud af Brystet ; hun befattede sig nu engang ikke med Kjærlighed | Colban - Thyra |
67 | 1882 | PaulsenJ | FamilienPehrsen | “ Hurtigt aabnede han sin Skrivepult , søgte og søgte , Hænderne blev mere og mere utaalmodige , en Skuffe med gamle Regninger aabnedes og sloges i igjen , en anden med Vexelblanketter ligesaa , endelig i et lidet , indre Gjemme fandt han , hvad han ledte efter Han pudsede sine Briller og gik mod Vinduet for bedre at kunne betragte det Det var et Portrait af Sverre , taget i de første Studenterdage Med Duskehuen paa tre Haar og med Øine , der haabefuldt' skuede ind i Fremtiden , sad han der , ung , rank , smilende | PaulsenJ - FamilienPehrsen |
386 | 1887 | SommerLP | EgilRegnarsen | Neppe havde han tilendebragt sin Forklaring , før de kom med andre Spørgsmaal og Formodninger , indtil Barbro ramte det mest brændende for begge Parter , idet hun spurgte til Kvinderne i Grækland Egil blev derved saa at sige stillet Ansigt til Ansigt med sin tabte Elskede , men da han nu engang var blevet noget optøet i Selskab med de unge Piger , saa gav han en saa begejstret Skildring af Petra Briennius , saaledes som han havde set hende i Hippodromet , at de to bornholmske Ungmøer mistede deres Humør Bagefter faldt han ogsaa selv i tunge Tanker , saa hele Selskabet kom til Gamleborg i trykket Stemning | SommerLP - EgilRegnarsen |
65 | 1870 | AT | DenVanvittigesBoernEllerSkurkenPaaNoerrebro | — Jeg troer Dig , thi hvad Interesse skulde Du vel have af at føre mig bag Lyset — Mere end Du maaske har nogen Anelse om , tænkte Nina hoverende — Skal vi saa gaa sagde hun hent — Ja , lad os gaa , tro mig , det bliver den tungeste Gang i mit Liv — Trøst Dig , der findes vel nok Den , der kan erstatte Dig det Tab Du lider Verden er stor nok til at Du kan finde en Anden — Aldrig , - aldrig , svarede Julie hovedrystende Kort efter vandrede man afsted ; men del gik kun langsomt Julie kunde ikke ret vinde med | AT - DenVanvittigesBoernEllerSkurkenPaaNoerrebro |
261 | 1887 | Tuxen | EllinorFalsen | Hun maatte nu indrette det saaledes , at Indbydelsen til et længere Besøg faldt saaledes , at hun kom til Fredsholm , efter Eriks overstandne Examen i Juni , thi tilfældigt havde hun hørt , at han efter denne vilde tage en lille Tid ud paa Landet til Søsteren Sterns Udflytning paa Landstedet gjorde ingen Forandring i Ellinors tavse , indesluttede Væsen , eller blege Ydre DoktorLind trøstede sig lidt over den Interesse hun viste for det lille Barn , ethvert Middel til at rive hende ud af den Apathi , hvori hun var nedsunken , greb han med Glæde Nu haabede han at Grevindens Nærværelse vilde virke mere oplivende , men hun var endnu ikke vendt tilbage fra Rosenholm | Tuxen - EllinorFalsen |
249 | 1873 | AndersenT | SvendEstridsen | Han vekslede endnu et Par Ord med Fiskeren , — han , der havde foraarsaget den gamle Mand al den Smerte , formanede ham med fremhyklet Medfølelse til at bære sin Sorg som en god Kristen , og gik derpaa videre Da deres højrøstede Tale og Latter var forslummet i det Fjerne , rejste Fiskeren sig op og gik langsomt hjemad Den lille Hytte forekom ham saa forandret , han havde aldrig før funden den saa mørk og trist Alle de Genstande , der havde tilhørt Datteren , gemte han omhyggelig Sin meste Tid tilbragte han herefter ude paa Søen II Dronning Gunhild I Aaret 1052 døde Kong Svends Fætter og Svigerfader Anund Jakob og blev efterfulgt af sin Halvbroder , Emund Gamle , med Tilnavnet den Slemme | AndersenT - SvendEstridsen |
711 | 1870 | Korfitsen | EnSkibbruden | Skurrende Accorder bruste nu frem , en Streng var sprunget , og Livets Melodi var græsselig falsk Pousserstokken blev kastet hen i en Krog , Ar beidsblousen bagefter , og i Løbet af et Par Maaneder fik de Lov til at ligge der , medens Eiermanden laa , hvor det kunde træffe sig , men sjeldnest hjemme i sin Seng En Nat vaklede han hjemad med en Del Besvær , i al Fald troede han da , at han havde sat Coursen ad Vestervold til Dels paa Grund af Stormen , dels paa Grund af Compassets Deviation blev han imidlertid forsat en hel Del , og da han omsider naaede Volden , var det formedelst megen Afdrift uheldigvis Østervold , han landede ved | Korfitsen - EnSkibbruden |
241 | 1874 | SoerensenC | KongensYndling | “ „ Jeg har mine Grunde fil idetmindste at foregive , at I er falden i min Unaade , og I vil derfor være beredt paa , at jeg træffer adskillige Foranstaltninger , som synes at vidne derom I skal dog ikke tage Eder disse nær Men — I maa ikke betro Eder fil mere end en halv Snes helt fuldtro Venner “ „ Jeg kjender ikke Eders Majestæfs Motiv fil det saa uformodede Reskript , og jeg skal Heller ikke fragte efter at erfare , hvad dær atter har hidført dænne mildere Stem ning imod mig Jeg vil kun bruge Tiden fil at takke Eder for Eders Naade | SoerensenC - KongensYndling |
252 | 1889 | Marer | VerdensSyvUndervaerkerOgAndreSmaating | Saa opdager han , at han har taget en fejl Katalog ; ned ad Stolen igen , hen til Katalogerne igen , den gale Katalog ind og den rigtige ud , og op paa Stolen igen Endelig findes det , som han saa omhyggelig granskede efter Nu skulde man tro , at Manden var færdig med sine Forberedelser og kunde begive sig ind i Bibliotekets mørke Fastland Dog nej , der staar endnu ét tilbage | Marer - VerdensSyvUndervaerkerOgAndreSmaating |
67 | 1882 | PaulsenJ | FamilienPehrsen | „ Ja , lever vi , Lyder , skal du sande mine Ord — Aa , havde jeg blot literært Talent som du Da havde jeg straks skrevet en Bog , en flammende Protest mod denne norske Taushed , denne Morder , der stille snigende udvælger sine Ofre , denne Landeplage , værre end Ægyptens Græshopper — og ved du , hvad jeg vilde kalde Bogen „ Pehrsen “ simpelthen Det blir originalt „ Pehrsen “ “ „ Hvor du fantaserer , Skram — Men læg nu Meislen fra dig og tal fornuftigt et Øieblik “ „ Aldrig har jeg talt fornuftigere end nu — Pehrsens Karakter vil jeg endog søge at forklare psychologisk Det er Arv , ser du , Nedstamning | PaulsenJ - FamilienPehrsen |
844 | 1888 | Kristofersen | VerdensHerre | De skuled til Siden og kasted frem nogen Ord om , at det blev tungt at betale slige Stasbygninger for Smaafolk , og de var ikke langt fra at kaste sig over i Oppositionen og spøre dem , som raaded , om de kunde forsvare , at de havde drevet Konsulen ud af Byen Havde de ikke været saa grundfæstet i sin konservative , moralske Følelse , saa havde de mudret op i Forholdene , men nu nøj ed de sig med at knurre i Stilhed og snakke efter de større om „ onde Tider “ | Kristofersen - VerdensHerre |
216 | 1888 | Colditz | Kjaerka | Bie sad og tænkte og tænkte og skulde finde udvei ; — det var ikke saa godt at faa den situationen til at falde naturlig ; han kunde bruge et brev , ja — men Gud , slige breve var da saa væmmelige ; det var det , alle greb til' naar de hadde sat sig fast — — Han reiste sig , gik bort og tændte lampen ; — det ga ikke brød at sidde slig og famle — Nei , jagu var det ret , som Moen så — en faar arbeide — det var det eneste , som var fornuft i | Colditz - Kjaerka |
514 | 1876 | Krebs | AdEnOmvei | Da , siden , maa den visne , men sin Duft vil den dog bevare , ester at den er visnet “ Saa sønderrev han Rosen og kastede Bladene fra sig „ Kan Du , kan noget Menneske nu faae den til atter at blive den fagreste Røse , som den var “ Og hans Stemme skjælvede , og i dens Klang kjendte Isabella Kjærlighedens dybe Veeklagc „ Henrik , Henrik , jeg forstaaer Dig , “ hviskede hun Men han vidste ikke hvor godt hun forstod ham , bedre end han forstod sig seIv „ Gaa nu kjære Henrik — vi maa fatte os , vi to Stakler Siden skulle vi igjen tale sammen , “ og hun lænede sig træt tilbage i Sophaen Henrik reiste sig | Krebs - AdEnOmvei |
262 | 1880 | Fibiger | Askepot | Uvilkaarligt rettede han sig i Sadlen , klappede sin Hests Hals og saa’ sig omkring med en behagelig Selvbevidsthed , der maaske dog ikke havde saa ganske lidt af Aristokratens Overmod Vejen drejede pludselig , og Hestene , der fulgtes ad , — hans i Midten — trængte sig alle tre tættere sammen , idet de travede om Hjørnet En Luftning , der strøg let hen over Skovsletten , førte hans Hustrus lange , hvide Slør op forbi hans Ansigt og snoede det derpaa om hans Hals | Fibiger - Askepot |
200 | 1894 | Bergstroem | Vendepunkter | Rummets Indskrænkethed generer dem ikke ; det har netop paa Grund af sin Lidenhed en vis Hygge Var det større , vilde de føle sig smaa , og det er ikke hyggeligt — Saa sker der en skønne Dag noget , tilsyneladende tit en ren Ubetydelighed , men fra samme skønne Dag af er det ude med Hyggeligheden i den gamle Krog Hvad var det for noget , der skete Ja , det er ikke altid let at paavise , og naar man vil gøre det rigtig begribeligt for de vantro , faar man ofte selv en flov Fornemmelse af , at det maaske i Virkeligheden heller slet ingen Ting o o o var Overfor de indviede er det lettere Der behøves kun en Antydning , | Bergstroem - Vendepunkter |
649 | 1885 | Lorenzen | HofdamenPaaOesterholm | “ Et Par Dage senere droge Hertugen og v Aichelberg i al Stilhed bort sra Hovedstaden og naaede snart øen Als , hvor Augustenborg viste sig at være Maalet for deres Reise Da det der her tildrog sig og som skulde blive saa skjæbnesvangert for Rigskansleren Griffenfeld ikke ligefrem vedrører vor Fortælling , omend en enkelt af de paagældende Personer senere hen drages frem , saa ville vi kun i al Korthed meddele Anledningen til og Resultatet af Reisen Rimeligvis af Statshensyn havde den danske Dronning Sophie Amalie sattet den Plan at formæle Grev Griffenfeld med Hertug Ernst Günther af Augustenborgs ældste Datter Lovise Charlotte | Lorenzen - HofdamenPaaOesterholm |
262 | 1880 | Fibiger | Askepot | Hvad der i Øjeblikket opretholdt mig , var kun Haabet om , at den Dåg engang kommer , som Herren har kaldt for sin , og hvor vi atter vil gjense dem , vi have levet i Kjærlighed og Enighed med Thi ikke sandt , Baron Fritz et menneskeligt Liv , der er levet her paa Jorden i Kjærlighed og i Sandhed , kan vel ikke tænkes at være afsluttet , naar Sjælen maa forlade sit menneskelige Hylster » Han besvarede hendes Tiltale med et blidt Smil Denne Appel gjorde ham godt , ham , den blinde Tilbeder af det Naturlige i Forholdet til Gud og saa langt fra nogen Beundrer af det Overordentlige | Fibiger - Askepot |
649 | 1885 | Lorenzen | HofdamenPaaOesterholm | Den 22de Juni 1762 modtog hun Sakramentet af den ærværdige Slotspræst , der havde været hende en trofast Medhjælper i mange Aar ved Uddelingen -af hendes milde Gaver , og som derfor nu med dyb Vemod beredte hende til den sidste Kamp , Kampen med Døder Alle Tilstedeværende knælede under den hellige Handling og da Præsten lyste Velsignelse over den Døende , lød der fra hendes Læber et sagte „ Amen “ igjennem Værelset og med næppe hørlig Stemme hviskede hun : „ Herre min Gud Jeg har staaet ved Tronens Fod i denne Verden ; forund mig nu en lille Plads ved Din Trone og lad mig der gjenfinde mine Hjertens kjære “ Disse vare den tidligere Hosdames sidste Ord | Lorenzen - HofdamenPaaOesterholm |
854 | 1899 | Ravn | InterioererFraVoreBedsteforaeldresOgForaeldresTid | Fra den rigeste Gaard til den mindste Hytte straalede Lysene langt ud i den mørke Nat , og Duften af Gaasen , Ribbensstegen og de varme Æbleskiver mærkedes helt ud paa Vejene Og i de kommende Dage nikkede smilende Ansigter ud efter de glade Mennesker , der kørte til Kirke og fra Gilde til Gilde ; og hvor man færdedes lød et oprigtigt « Glædelig Jul » Høje og lave sagde hinanden Tak for det gamle Aar , inden de med Knald og Brag skød det ud paa den overstadig lystige Nytaarsaften | Ravn - InterioererFraVoreBedsteforaeldresOgForaeldresTid |
346 | 1895 | Welding | EnUngPige | Og de unge er altid sammen , naar Colberg er hjemme » Nelly var sunken sammen paa Stolen , hvor hun sad , hun hørte intet mere Det susede og brusede i hendes Hoved « Skulde det være sandt Skulde det hele kun have været en Forelskelse Havde han blot moret sig med hende en kort Tid — Nej , det var umuligt Han kunde ikke være troløs — Men hvorfor tav han da bestandigt Hun havde dog ventet ligefra ifjor — Havde hun aldeles misforstaaet hans Venlighed Ja , havde hän egentlig vist hende andet , end hvad han kunde vise enhver Den Aften i Haven , — men det var ogsaa det hele » Hun pressede hæftigt Hænderne imod sine Øjne « Det var sandt | Welding - EnUngPige |
140 | 1882 | Colban | Thyra | Han vidste , at han var mere end et Nul for hende og havde sin fulde Ro og Aandsnærværelse til at anstille en Sammenligning mellem de to høje Fruer , der værdigedes at modtage ham : Grevinden , fuld af Majestæt , ordknap , imponerende , paa Vagt over sin Værdighed , Etiketten selv ; Markisen det stik modsatte : naturlig , pikant , vittig , leende , insolente a ravir , med-dens Uforsigtighed , som intet har at skjule , erfaren som en gammel Hofmand og naiv som en ung Pige Skjønheden i hver Leveform havde de tilfælles , men medens den hos den ene syntes Frugten af den højeste Kunst , var den hos den anden aabenbar Naturens smukkeste Gave til sine udkaarne | Colban - Thyra |
845 | 1887 | Drachmann | MedDenBredePensel | Plejefaderens Hjærte blødte ; men netop fordi han følte , hvor svag og øm han blev » paa den hele lidende Menneskeheds Vegne « ved dette Syn , gjorde han sin Stemme endnu lidt mere barsk , og fortsatte , med rynkede Øjenbryn : For Pokker den første Betingelse for at være et moralsk Individ , er , at man hurtigst muligt kommer ud af Fjerene , naar man vaagner Livet beror paa lutter Selvovervindelser , og en af de første , som hver ny Dag bør begynde med , er at man ryster Søvnen af sig — hvilket jeg herved anbefaler Dig , højstærede Murmeldyr Karsten forstod ikke ganske sin Plejefaders Tale — hvilket han jævnlig ikke gjorde | Drachmann - MedDenBredePensel |
614 | 1871 | MauT | Deodata | „ Jeg er ikke tilfreds med Dig , Deodata “ , var hans forsfe Ord ; „ hvad var det for en Modtagelse at give din nye Moder Jeg haaber , at jeg ikke mere skal see Dig saaledes , men at Du vil opføre Dig som en god Pige ; ganske sikkert vil Kathinka være Dig den bedste og kjærligste Moder “ „ Bedste og kjærligste det var stærke Ord “ sagde Deodata med et bittert Smiil , men hun tog sig hurtig sammen | MauT - Deodata |
561 | 1879 | SkramE | GertrudeColbjoernsen | Hun talte , som hun troede , trøstende Ord om , at Guds milde Faderøje fulgte dem , som vandrede i hans Spor — ved Feddersens Side og med sin Haand i hans opfyldte hun , hvad Gud havde bestemt for hende , dér var Naaden og Frelsen at finde | SkramE - GertrudeColbjoernsen |
624 | 1894 | Zeemann | EtDanskHjemISoenderjylland | Før de var ude af Byen , kom Bob løbende i Trætøfler ; Støvlerne , som han ikke havde kunnet faa paa , hang om Halsen- Et Sted ude i Terrainet tog de Stilling og satte Poster ud De maatte løbe rundt og idelig banke Næverne for at holde V armen Hvor længe de stod der , havde Thomas ikke Begreb om ; Posterne blev igen inddragne , og saa gik det i Løb ad Flensborg til Bob i sine Trætøfler kunde ikke vinde med » Skidt med det , saa smider vi Tøflerne « raabte han Og i Strømpesokker marcherede han til Flensborg De kom atter i Kvarter , men havde næppe faaet sig anbragte , før Signalerne jog dem op for anden Gang | Zeemann - EtDanskHjemISoenderjylland |
63 | 1896 | KragT | AdaWilde | Stien , ad hvilken de gik , var jævn og god , snart krummede den sig ind mellem Trær , snart strakte den sig ved en skrøbelig Bro af gamle Bjælker over en Bæk , snart krøb den langsomt afsted i Myr og opblødt Jord , hvorover nogle Kraaker kredsede og skreg Ada tænkte hele Tiden : naar kommer jeg hjem , naar kommer jeg hjem skal jeg virkelig komme hjem hvad tænker Carsten Endelig saa hun Sjur Aasens Fjeldstue igjen , og lidt efter var hun derinde Bondekonen kom farende imod hende med aaben Mund : var hun kommen igjen Løjtnanten var gaaet for at søge efter hende , han korn vist snart | KragT - AdaWilde |
679 | 1880 | JacobsenJP | NielsLyhne | Du kan ikke se det som jeg , det er mig der skulde være stærk , fordi det er mig der er bunden Gid jeg kunde tage min Kjærlighed med Magt • og stænge den inde'i det hemmeligste Dyb i min Sjæl og være døv for al dens Jamren og dens Bønner , og saa sige til dig , at du skulde rejse langt , langt bort ; men jeg kan ikke , jeg har lidt saa meget , jeg kan ikke lide det ogsaa , jeg kan ikke , Niels Jeg kan ikke leve uden dig , se , kan jeg tror du jeg kunde « Hun rejste sig og knugede sig ind til hans Bryst | JacobsenJP - NielsLyhne |
30 | 1899 | MadsenJ | KomtesseFlory | Hun var tung i Hovedet , ked af alt , havde ikke Lyst til det ringeste Det var godt , hun snart skulde hjem Brevet var sendt af Sted heldigvis De andre Pigebørn vare nede paa Legepladsen i Frikvarteret Hun havde faaet Lov til at blive oppe , fordi hun frøs saa forfær delig en Gang imellem Hun sad med Hovedet støttet paa Haanden , med den syge Arm forsigtig udstrakt paa Skolebordet og stirrede træt og forknyt paa den korsfæstede Herres Blodsdraaber „ Sid stille , Camilla “ Søster Marie-Philomène gik ned ad Katederet ind i Søster Jean-Berchemans Klasse Søster Marie-Philomène foretog saa mange , smaa Udflugter i den sidste Tid Der var saa meget at tænke paa Eksamen stod nær for Haanden | MadsenJ - KomtesseFlory |
169 | 1897 | Agerskov | LivetsKilde | De gik derfor længer ind i skoven og satte sig på den græsfrodige rand af en tor grøft , der lå lunt mellem tæt nøddekrat De havde indtil da næsten ikke talt , men var gået hurtigt og i dyb alvor Nu greb Jenny på een gang broderens hånd , knugede den flere gange og brast så i gråd Han så undrende på hende „ Men hvad er der dog , Jenny “ „ Kai , jeg er bleven forlovet med Jörgen “ Kai sad som lynslået og ledte efter ord , men fandt kun'et tonløst : til lykke „ Tusind tak , kære , kære broder , “ sagde hun overvældet og bevæget „ Jeg er så uendelig lykkelig | Agerskov - LivetsKilde |
97 | 1899 | HansenJ | Neropolis | « » Jeg kan heller ikke sige , at Vildskaben helbredte mit Tilfælde af udslidt Begær « » Højst rimeligt « » Naar man som vi har nydt alt for Nydelsens egen Skyld : vore Kvinder , vore Maaltider , saa kniber det jo efterhaanden med at faa noget til at glide ned « » Maaske lidt Spægelse vilde være paa sin Plads « » Blot det forslog Man kan blive helt misundelig , naar man lægger Mærke til Almuens Færd Det er forbavsende , med hvilken Uforknythed disse Mennesker idelig gentager de mest ligegyldige Ting af Verden : spiser , drikker , geraader i Extase over Sædernes Forfald , sover , forplanter sig | HansenJ - Neropolis |
421 | 1896 | Pontoppidan | Hoejsang | Saaledes lød Begyndelsen til et langstrakt „ Skærsommerdigt “ , som jeg nogen Tid efter sendte den unge Pige , og hvortil jeg har fundet Kladden i min Dagbog fra hine Dage , — et Værk , der i det Hele vil være mig til stor Nytte under Udarbejdelsen af disse Erindringer Den menneskelige Hukommelse er jo en temmelig upaalidelig Tjener , der trænger til at kontrolleres og korrigeres Som allerede Arkesilaos har bemærket : Fantasien , den Røver , overlister den hver Dag , stjæler af Erindringens Skatte og lægger sine Regnepenge i Stedet Nu er om dette Kærlighedsforhold iøvrigt kun at berette , at jeg fra hin Dag blev en stadig hyppigere Gæst i det hyggelige Papirhandlerbjem | Pontoppidan - Hoejsang |
361 | 1877 | Degenkolv | VenskabOgSlaegtskab | Han var ikke nogen flygtig Natur , nu var denne Kjcerlighed virkelig tilstede , men fordi han selv saa gjerne fredede om den Tanke , at han elsfede , og fordi han vidste , at ingen i højere Grad end Marie Barnor var værdig til en brav Diands oprigtige Kjcerlighed Selvfølgeligt var det ham nu magtpaaliggende hyppigere end tidligere at faae Adgang til Familien , og dette maatte fle ved Hjælp af Frederik De vare jo Venner ; — Venskabet blev paa Roberts Side kjendeligt varmere for hver Dag , ja det varede ikke længe , før han daglig havde noget enten at betro Frederik eller at raadføre sig med ham om ; i Mangel af anden Grund maatte han aflægge ham Besøg for Vensfabs Skyld | Degenkolv - VenskabOgSlaegtskab |
561 | 1879 | SkramE | GertrudeColbjoernsen | Jeg kan faa Dig til at sørge mindre Derfor skal Du lade mig blive » « Det gaar ikke an , hverken for din eller min Skyld — » Dyveke havde alt Luften inde , der skulde bære hendes Svar imod ham , da Klokken i den lille Entré gav Lyd « Kan jeg lukke op » spurgte hun « Jeg antager det Det er vist Vilhjelm Skulde det være Andre , maa Du være Madamen , som er i Kirke — Tag dog den Hat bort først » , sagde Fabricius og pegede paa Hatten i Vinduskarmen | SkramE - GertrudeColbjoernsen |
426 | 1895 | Wied | Ungdomshistorier | For Dig er Kærligheden maaske Livets Maal For mig er den kun et af dets Midler Du mangler Alvor Ja selv i dette Øjeblik, medens Du læser, hvad jeg her skriver, trækker Du paa Smilebaandet af »Barnet« Og fordi Du tager Livet som en Spøg — en stundum lidt nærgaaende maaske, men dog en Spøg, der som oftest kan klares med en »Aandrighed« — er Du tilbøjelig til at se let- færdigt paa alt Nu spørger jeg Dig: hvad tror Du, jeg vilde blive til, om jeg bestandig var »god« Og er det ingen Sinde faldet Dig ind, at jeg- kunde tænke, selv om jeg ikke talte Du, som roser Dig af din Intelligens, har paa dette Punkt ikke mere Intelligens end min gamle Tante | Wied - Ungdomshistorier |
845 | 1887 | Drachmann | MedDenBredePensel | det var , da jeg gik ud Og fra et varmt , klogt , lysende Blik brød der frem en Strøm af Sikkerhed , Ro Foretagelseslyst han vidste ikke , hvad han skulde tænke derom , men det overrislede ham med en besynderlig Følelse af mandigt Velvære — og til allersidst fornam han en bestemt Tilbøjelighed til at gaa ned paa Rysensten og tage et Dampbad Han rejste sig og viftede med sin Hat frem og tilbage : Hele Forhold — hele Forhold — første , anden og tredje Gang : hele Forhold | Drachmann - MedDenBredePensel |
854 | 1899 | Ravn | InterioererFraVoreBedsteforaeldresOgForaeldresTid | « Ja , kønt og stemningsfuldt , » sagde Bedstefaderens Kæledægge blandt de unge Kvinder ; « men ikke saa løftende , som naar Frue Kirkeklokker , saa ganske tæt ved dit Hjem , ringe Højtid ind over den store , larmende Stad » Nu høres kun Ekko af de sidste Bedeslag eller — var det Klokkerne fra Vor Frue , der fremmanede Minderne fra det elskede , gamle Hjem DET GAMLE HERRED INDLEDNING | Ravn - InterioererFraVoreBedsteforaeldresOgForaeldresTid |
65 | 1870 | AT | DenVanvittigesBoernEllerSkurkenPaaNoerrebro | Knækbein , der ikke turde opholde sig i Ncw > Iork , reiste den følgende Morgen til Hamborg med Julianes Barn og hele hendes Formue Syvende Kapitel Et Kup Som den ærede Læser maaske erindrer , foregik den ovenfor fortalte Begivenhed 10 Aar før Studenten og Julie havde fattet Kjærlighed til hinanden Vi forlod Studenten , Amerikamanden , Amanda og Arthur i Stueetagen i det forbandede Hus Amerikamanden — eller rettere Svendsen , som vi herefter ville kalde ham — bar nu Studenten op paa Kvistværelset , og alle de Andre fulgte med derop Amanda blev staaende udenfor , medens man afklædte det unge Menneske | AT - DenVanvittigesBoernEllerSkurkenPaaNoerrebro |
596 | 1891 | Rode | Styrke | „ Aa Sludder ," sagde Journalisten , „ gu' skal vi ha et Glas " Paul fulgte Journalisten , der var kridhvid i Ansigtet af den megen Drik , lo og vrøvlede uafbrudt „ Hun er sgu storartet " „ Hvem " „ Elisa Holm , for Fanden " Han skænkede Sherry i Glassene „ Skaal ," fortsatte han „ Skaal for hende Fanden lyne mig , skal vi drikke en Skaal for hende " Og Paul maatte drikke denne Skaal Drikke hendes Skaal med en drukken , vrøvlende Fremmed , der pludrede ud hendes Navn mellem Eder og Vaas Hendes Navn , der var hans ømmeste Tanke , hans Sjæls Smerte , hans dyreste Eje | Rode - Styrke |
845 | 1887 | Drachmann | MedDenBredePensel | Og gennem Taagen , som Solen nu gjorde til et Guldflor , saa’ han nedenunder sig et leret , graaligt , ikke synderlig bredt Vand Og der kom mørke , middelalderlige Mure frem , forfaldne , med takkede Tinder og firkantede Taarne Det begyndte saa sært at krible i ham og nu saa’ han virkelig antike Ruiner — Thermerne — romerske Ruiner — Rom — Sullas , Augusts , Ovids , Kejsernes og Apostlenes By — den store Innocens’ og den store Clemens' Stad — det Sted , hvor Rafael var død , og hvor han og Michelangelo havde levet og arbejdet jo , han var i Rom Han var her | Drachmann - MedDenBredePensel |
745 | 1877 | Budde | FraLoemmelalderen | Saalcdes stod han endnu , da Sangen var endt , Dansen gik i Staa , og Povl slog ham paa Skulderen og muntert udbrød : „ Naa , den gik jo prægtigt Vi maa have den en Gang endnu “ Han soer op og saae sig forvirret omkring , men Else var forsvundet og intet Sted at øjne Da funklede hans Øjne med en Ild , de aldrig for havde havsk han saae paa Povl med et Blik , der fik fclv denne ubekymrede og højst umistænksømme unge Læge til at studse , og dermed skyndte han sig at falde ind i Sangen og styrte sig i Legen paany med en Iver , som gjaldt det Liv eller Død „ Min Sorg skal han ikke se | Budde - FraLoemmelalderen |
241 | 1874 | SoerensenC | KongensYndling | Ligesom Børn ere Fattigfolks eneste Rigdom , saaledes fin- der vi ogsaa det forholdsvis største Antal § Børn ved Hofferne , idef de fyrstelige Personer synes al føle en vis moralsk For-pligtelselse til al skaffe deres Lande saa mange Borgere som mnligt Det danske Kongehus har til alle Tider frembudt Exempler derpaa , hvad der har givet Anledning til mange Forviklinger , ja de største Forbrydelser , idef man end ikke har taget i Betænkning al anvende Morderdolken ligeoverfor en farlig Medbeiler til Tronen , selv om denne Medbeiler var Ens egen Broder Denne Rigdom paa Born i Kongehuset har gjentagne Gange styrtet Danmark i ødelæggende Krige og deraf folgende Ulykker , ja vort Fædrelands nyeste Sønderlemmelser kan føres tilbage dertil | SoerensenC - KongensYndling |
426 | 1895 | Wied | Ungdomshistorier | Og naar De føler Trang til at tale med mig, skal De altid være velkommen Lunken er De ikke 1 Gunnar kiggede paa Bogen Det var: Fuld- stændig Lærebog i den katolske Religion af J Deharbe — Ja nu maa jeg byde Dem Farvel, vedblev Præsten — Brødrene venter mig — Farvel, sagde Gunnar — og Tak for Deres Venlighed — Intet at takke for Det liar været mig kært at se Dem her Og naar som helst De skulde ønske at fortsætte vor Samtale, er jeg rede Skade, at vi ikke har Gudstjeneste paa denne Tid men De kommer vel oftere her forbi — Ja-a, sagde Gunnar Og snart stod de igen nede i Forhallen, og den trinde Portner kom op af sit Lukaf og aabnede Porten | Wied - Ungdomshistorier |
140 | 1882 | Colban | Thyra | Han kunde dog umulig rejse saaledes uden videre , rejse lige til Middelhavet Hun var saa optaget af sit vigtige Arbejde og af Tankerne , at hun ikke saa , at Thyra kom og satte sig tæt ved hende under Hængebirken , hvis lange Grene næsten skjulte hende Thyra rørte sig ikke Hun saa adspredt alle Blomsterne vælte ned omkring Magdalena og blev først opmærksom , da hun saa hende langsomt afrive Bladene paa en Præstekrave For hvert Blad , som faldt , bevægede Læberne sig , og Thyra hørte et sagte : „ Han rejser , han rejser ikké , “ altid sagtere , indtil det sidste Blad faldt , og hun højt raabte : „ Han rejser | Colban - Thyra |
249 | 1873 | AndersenT | SvendEstridsen | Da de alter havde dækket det til igen , sagde Fiskeren : „ Tæk fordi Du hjalp mig Nu hviler hun dernede i Fred , — her oppe forstyrrede man hendes Ro “ Fiskeren satte sig ned paa en Træstub , den Anden gik hjem igen Det var mørke Tanker , der opfyldte den gamle Fisfer Hvor dog Alt forekom ham forunderlig tomt Hvo kunde erstatte ham det Tab , han havde lidt Ingen — Hvad bragte hende , der var saa ung og saa god , til selv at søge Døden Han vidste det ikke , og han fik det aldrig at vide | AndersenT - SvendEstridsen |
723 | 1889 | BruhnM | EtAegteskab | Hun vilde have sit Barn med sig ; det var hendes som hans Hun vilde tage Barnet fra ham , om hun kunde , — for at hans Hjem skulde blive et øde uden Solskin og Barnesmil Nej , han elskede sin Dreng Det var hende , der svigtede sit Barn , hende , der maatte resignere Esther blev afbrudt i sine Betragtninger af Stuepigen , der bragte hende en Billet fra Oluf „ Jeg kommer en halv Time før de andre Gjæster i Dag , for at tale i Ro med Dig , “ skrev han Esther havde været saa optaget af sine Tanker , at hun rént havde glemt , at Lili skulde have Middagsselskab med Dans i Dag | BruhnM - EtAegteskab |
488 | 1896 | EwaldHF | LidenKirsten | “ Den næste Morgen drog hele Selskabet af og det var ikke noget lille Tog to Karme en Vogn med Færdesskrin og seks ridende Svende Ogsaa Albert Skeel og Jep Andersen gjorde Rejsen til Hest De kom vel over med Færgen og da de ikke saa noget til Herskabet fra det nærliggende Højris begyndte Kirsten at drage Vejret friere Men de vare ikke komne halvvejs ned i Salling førend Albert Skeel raabte : Der har vi dem “ Kirsten trak Karmens Forhæng til Side og saa tilbage Der kom Hr Niels Høg sprængende i Galop vinkede med Haanden og raabte : Tag os med | EwaldHF - LidenKirsten |
758 | 1890 | SkramA | SGMyreHellemyrsfolket | Han , som havde bestemt sig til ikke at værdige hende et ord , og så tog alligevel hidsigheden magten fra ham i samme nu , han hørte hendes kontante stemme , uh , som den stemmen kunde irritere ham Det var nu forresten rimeligt , at han måtte ha luft , så forbitret som han var blet , da han kom hjem og så , at hun var væk Ikke et sekund havde han troet , det var hendes alvor , og det uagtet han fandt huset tomt , da han var hjemom og bytted til ballet | SkramA - SGMyreHellemyrsfolket |
63 | 1896 | KragT | AdaWilde | De muntre Spurve og de spraglede Skjærer er sejglivede ; men langt inde i Skoge flyver Fugle , der bruser sine stærke Fjær i Solrenningen ; men som saa let falder for et Skud og forbløder Ja , nu døde hos Ada det blanke , det bløde Det Barnlige , som altid havde været stærkt hos hende , døde Og med dette svandt langsomt det Liv hos hende , der løfter Blikket mod Himlen og jubler Sagtelig kom en egen Død over hende Hun holdt tilsidst af at gaa omkring og tænke paa , at engang skulde det hele være forbi , at engang vilde hun ikke mere kjendes Sakarias Wilde sagde ikke meget ; men han tog sig Sagen umaadeligt nær | KragT - AdaWilde |
558 | 1890 | DahlJ | Tugtemesteren | « » Tag Skoleungdommen med ud i Marken « , sa’ Omeyer bag dem , » og lær dem selv at plante Trær og sligt , saa skal De se , at de blir snart glad i og værner om det , de selv har strævet med « Imidlertid var Anton hos Byfogden , som naturligvis ogsaa var Politimester , og aflagde hele sin Tilstaaelse Byfoged Vold erindrede meget godt gamle Ribes Vrede mod den fjerne Slægtning , Han havde jo — uden at kjende Anton dengang — stridt ivrigt for ham Og Grunden var selvoplevet bitter Erfaring | DahlJ - Tugtemesteren |
426 | 1895 | Wied | Ungdomshistorier | De sad begge henne ved Arbejdsbordet lige over for hinanden Gunnar saa stjaalent op paa den høje, præsteklædte Mand, hvis rolige Ansigt og afmaalte Bevægelser syntes at tyde paa, at han forlængst havde aflørt sig den stakkels, gamle, bag- talte Adam, (som dog nok til syvende og sidst er den, der gør os alle til Brødre) Høj og rank sad han og legede med en lille Elfenbens Papir- kniv, idet han støttede den højre Albue mod en opslaaet Bog paa Bordet ved Siden af sig Hans klare, brune Øjne var halvt dækkede af de lange, mørke Øjenvipper Hans Pande var høj og hvid og uden Rynker Og frem under den melon- formede Fløjlskalot laa en Krans af kort, graa- sprængt Haar fra Tindingerne ned om Nakken | Wied - Ungdomshistorier |
493 | 1898 | KragT | FruBeatesHus | Men han vidste , at meget sent paa Natten havde de skudt med Pistoler mod den nedgaaende Maane , og de havde slagtet en Kalv ( Ove Riemann gav den selv Kølleslaget ) , og de havde stegt den og ædt den udpaa Morgenstunden fordi de var meget sultne Denne fede Kalv gav dem Ro maaske , thi da den var spist gik de i Seng og sov Ove Riemann var noget fortumlet den næste Dag Det var , som noget brødes hos ham | KragT - FruBeatesHus |
493 | 1898 | KragT | FruBeatesHus | Han mærked nu en stor Tomhed og Ensomhed Men han vilde ikke rejse bort Han forstod sin Vens Tale , men han følte ikke det samme som Frederik Uffe Han havde ikke nogensomhelst Frygt for at dø her ; kun vilde han gjærne være meget træt , saa Døden kunde kjendes som noget , der skulde saa være Han troed , at den Tid kunde komme , da han kunde lade sit Aandedræt fare , som man slipper en letvinget Fugl Men han maatte vel leve endnu Aar og Dage , før han naaed dertil Og i Almindelighed havde han saamæn ikke sine Tanker heftede paa sin sidste Dag ; han var endnu frisk og stærk og var snart sagt ivrigere end før til at varetage Gaardens Brug | KragT - FruBeatesHus |
249 | 1873 | AndersenT | SvendEstridsen | “ „ Min Længsel efter at være ene , “ svarede Thora „ VilJ dermed sige , at jeg nu ogsaa skal forlade Eder “ „ Det behøver jeg vist ikke at bede Eder om , “ svarede Thora og smilede bittert , „ I har jo hidtil , ligesom de Andre , stedse undgaaet mig “ „ Denne Bebrejdelse fortjener jeg ikke af Eder , Jomfru Thora , “ svarede Torlejf med en Varme , der forundrede hende „ Men jeg har altid fundet Eder saa alvorlig og sørgmodig , at jeg ikke har vovet at tale til Eder ; jeg saa , at I ikke var lykkelig , men jeg havde ikke Mod til at trøste Eder | AndersenT - SvendEstridsen |
447 | 1898 | SkramE | HellenVige | Ja naar hun har været Frue paa Taars i mange Aar , lad os saa tales ved maaske — , naar vi alle er gamle og graa , men nu — Nej Carl siger — nej , jeg tør ikke sige , hvad Carl siger — Nu bliver De jo ikke vred paa mig , fordi jeg svarer , som jeg gør , og bliver De vred , er det værst for Dem selv | SkramE - HellenVige |
522 | 1897 | MadsenT | UnderKundskabensTrae | Hun var idag iført en gammel brun kjole , der — skjønt den var noget for kort og lidt for trang ogsaa — alligevel klædte hende udmerket Saa syntes ialfald Ask Det var dog mindre dette , der holdt ham fangen , end det blege ansigt , hvis øine en eller to gange havde seet op , en gang endog bort paa ham , med et saa underligt udtryk , halvt bedende ligesom , halvt bebreidende ligesom , at han virkelig ikke vidste , hvad han skulde tro af alt det , han havde gaaet her og tænkt ihob Og han blev fremdeles staaende og iagttage hende , det blege ansigt , det lyse haar , den brune kjole og fløielsbaandet mellem de fine , hvide fingre | MadsenT - UnderKundskabensTrae |
712 | 1883 | Thorson | DenForlorneSoen | Han havde aldrig følt synderlig Begejstring for det mere personlige og subjektive i Præstegjærningen , for det stille Liv i Forsagelse og Kjærlighed , for at staa som Mønster for Menigheden i kristelige Dyder ; langt hellere betragtede han Kirken som en Skat , for hvilken han var Vogter , som en fast Borg , der var truet af Fjender og til hvis Forsvar det gjaldt at opbyde Kraft , Klogskab og Snildhed | Thorson - DenForlorneSoen |
361 | 1877 | Degenkolv | VenskabOgSlaegtskab | Ser De , det er det , der kreperer mig allermest , før enhver , der kjendte noget til min Svoger pam det sidste , ja lige siden det ulykkelige Bombardement , maa vide , at ham kunde man faae til at underskrive , hvad det skulde være , og Frederik har saa taget ham og Dem og den Stakkel derinde ordentlig ved Næsen Ieg vil ikke tale om mig , mig skylder han ingen Ting , men han har da heller ikke hast saa meget som en Drik Vand tilovers til mig Ieg vil nn bare lade Dem selv dømme “ Tante Grethe havde nu lettet sit Hjerte Hun kom til Sæde og iagttog Robert med et meget nyfigent Udtryk i sit Ansigt | Degenkolv - VenskabOgSlaegtskab |
745 | 1877 | Budde | FraLoemmelalderen | Svane rigtig havde faaet Tid til at komme Paa det Rene med , hvad det var , stod Soren med et Par sikre Skridt ved hans Side , lagde sin Haand paa hans Skulder og raabte triumferende tilbage : „ Her er han , Husbond Nu har vi ham “ Thi Soren kunde ikke betragte den unge Gejstliges Opførsel anderledes end som en Slags Deserfion og et listigt Forsøg paa at unddrage sig det lovlige Krav , som Øen nu en Gang havde faaet paa ham Han tog ham derfor uden Videre til Fange og bragte ham i en Haandevending over i Baaden , hvor Povl modtog ham med lydelig Jubel , og Proprietæren og Skolemesteren tavs og hjerteligt trykkede hans Haand | Budde - FraLoemmelalderen |
293 | 1897 | EwaldC | JamesSingletonsStoreUdenlandsrejse | Allerede ved Frokosten gav Sjoquist og jeg hinanden Haanden paa , at vi vilde blive sammen , til vi slap ind paa Udstillingen , om saa det først blev i Morgen Jeg var fast bestemt paa at rejse en af Dagene , og paa Udstillingen maatte jeg da Forresten erindrer jeg ikke noget synderligt om Dagens Forløb , og navnlig staar det mig ikke ganske klart , hvor vi var henne En Omgang var vi nok paa Vaxholm , hvor vi under Kaptajnens Anførsel stormede Fæstningen Vi har vistnok indtaget den ; i det mindste har jeg en dunkel Erindring om , at vi sad i Vagtstuen og drak megen Punch | EwaldC - JamesSingletonsStoreUdenlandsrejse |
522 | 1897 | MadsenT | UnderKundskabensTrae | Og Ask fortalte , dryssed ud over hende alt , hvad han vidste , hvad han havde erfaret , hvad han havde tænkt , og det med en lyst , en glød i sit foredrag , der mangen gang forbaused ham selv Naar de ikke gik tur , sad Ask og skrev paa sine foredrag Birgit sad da gjerne og læste , efter bogen om Birger Wilson , mest franske romaner af Zola , Richepin , Goncourt , Maupassant o fl Disse blev siden gjenstand for lange samtaler mellem hende og Ask , der oplyste og belærte hende om det , hun havde vanskelig ved at forstaa Om aftenerne kom gjerne Loft ned til dem og passiarede med Ask et par timers tid | MadsenT - UnderKundskabensTrae |
493 | 1898 | KragT | FruBeatesHus | Vi er komne fra Sletter og Skoge , hvorover Solen brænder rød og hvor store Fugle sidder i høje Træer vi er sandelig Solens Børn ; han gav os af sin Hede Derfor er vort Haar sort og vor Hud brun Men vi blev fordrevne af vore Fiender og vi maatte flygte til Bjergene Saalænge Dagen vared , maatte vi holde os skjult ; thi vor Fiende haded os Vi laa stille i Grotterne og saa ned til det skjønne Land , som vi havde tabt Naar Natten kom efter lange Timer , naar Mørket rulled henover Himlen fra Østen ligesom et sort Klæde , saa gik vi ud fra Hulerne , og vi gik omkring i Bjergets Hjem , og den blege Maane skinned paa os | KragT - FruBeatesHus |
707 | 1885 | Feddersen | Isidora | — Han- havde heller ikke fået Svar på sine Breve , og * da Broderen havde ophørt at tale om Embedseksamen og selv endogså tilskyndet ham til den Udenlandsrejse , som han tidligere havde villet afholde ham fra , så var han rejst — Isidora var langt fra kommen sig efter sin Sygdom Hun léd af nervøs Hovedpine og blev ofte liggende for at kunne udholde Smerterne Derved undgik hun desuden Faderen , af hvem Synet aléne bragte hende til at skælve Så friede Bryggerens Ven , og efter lang Modstræben gav hun endelig efter for sine Forældres Overtalelser Emilie havde advaret hende Men Isidora befåndt sig i en til Apati grænsende Sløvhedstilstand | Feddersen - Isidora |
514 | 1876 | Krebs | AdEnOmvei | Du skulde dog vide , Moder , at det Navn „ Tante “ er meget værd — her staaer nun anden Moder — hente som Fader gav mig til Moder efter min egen , og hende kalder jeg Tante — min elskede Tante “ Og hun vendte sig til Cathrine der stod med en svag Følelse af — ikke Skinsyge — men af at Isabella n » snart tilhørte en Anken mere end hende selv ; og den unge Pige lagde sine Arme øm hendes Hals og trykkede et varmt Kys paa hendes Læber Og Cathrine følte nu saa sikkert , at Ingen skuIde kunne berøve hende det ringeste Gran af Barnets Kjærlighed | Krebs - AdEnOmvei |
845 | 1887 | Drachmann | MedDenBredePensel | Men hurtigt skyndte han sig ud af denne Stue , for at søge sig en Plads rundtomkring i hans Fødelands Natur , hvor han kunde slaa sig ned og sige : dette er min Egn jeg tager den i Besiddelse som dens Skildrer og Fortolker Og han opdagede , at der ikke var en saadan Egn i hans fjærne Fødeland , som han kendte og elskede , og hvorom han kunde sige : dette er min , og jeg er dens | Drachmann - MedDenBredePensel |
261 | 1887 | Tuxen | EllinorFalsen | Den Kvinde , der driverai sin Tid hen i Visitter og selskabelige Forlystelser , hvis Hjerne kun beskjæftigor sig med at studere Modejournaler og læse Romaner , er lige saa uskikket til Hustruens og Moderens Gjerning , sorn den studerende eller snedkrende Kvinde “ „ Hvilke Stillinger vil Du da at den ugifte Kvinde skal slaa ind paa , “ spurgte Ellinor forundret , „ du sagde jo selv at Verden burde aabne hende Adgang til Erhverv , og nu lukkerdu alt for hende | Tuxen - EllinorFalsen |
493 | 1898 | KragT | FruBeatesHus | Nuvel , jeg ved jo ikke saa nøje , hvad Du gjør , maaske jeg dømmer foi’ hurtig , men jeg tror , at Du besidder en uhyre Livslyst og Livskraft , jeg mærker det i din Nærhed Og saa gaar Du alligevel din Ungdom bort her Du er vel snart tredive Aar , saavidt jeg ved Her findes jo kun Mørke og Troldskab En dejlig Dame bliver her straks til en Djævledatter Ak , min Herre og Gud , hvor jeg har Længsel mod lyse Hjerter , mod store og vakre Sind Jeg rejser om to Dage “ Ove Riemann svarede ikke meget paa , hvad Vennen sagde Gildet fortsattes , og alle var udmærket forligte | KragT - FruBeatesHus |
30 | 1899 | MadsenJ | KomtesseFlory | Ude paa Torvet havde der samlet sig en stor Skare Børn om den „ musikalske Mand “ , ham , der har Bjældehat paa Hovedet , Bækkener paa Armene , Trommer paa Bryst og Ryg , Musikinstrumenter paa Fødderne og faar alt til at spille , summe , slaa , klinge og tromme ved at bevæge et Par Snore , der gaa fra Hælene op over Armene Den musikalske Mand vandrede i sagte Trit op ad Bjærget med det halve Boulognes Børn efter sig „ De danser , “ fortalte Frøken Eudeline , der kom ind for at se til sin syge Spaserekam-merat „ De danser og springer saa let som livlige Geder og Gemser paa de smaa , brune Fødder | MadsenJ - KomtesseFlory |
624 | 1894 | Zeemann | EtDanskHjemISoenderjylland | Engang , da de skulde hjem efter et saadant Besøg , var det blevet et forrygende Vejr med Sne og Regn og oprørt Sø Man vilde holde paa dem , men de vilde af Sted , da de næste Dav- skulde til / o Begravelse Gennemblødte gik de til Langballeaa , hvor man plejede at sætte over til Broagerland , men ingen turde vove det De O / o maatte derfor gaa helt op til Holdnæs , traadte lier ind i Færgestuen og spurgte , om de kunde leje en Baad > Er I gale « var Svaret , de fik Men saa traadte en Færgekarl , som O , de kendte fra Hjemmet , ind » Hvad ,* er det Jer , Thomas og Christian | Zeemann - EtDanskHjemISoenderjylland |